Rockwool-produkter bidrager til en helt speciel skolebygning i Roermond, Holland
Arkitekt Hans Coppen fra arkitektfirma Coppen fik ansvaret for udformningen af en ny integreret skole og fritidsordning. Hans Coppens vision gik ud på, at det på den ene side skulle være en skole, hvor eleverne kunne føle sig trygge og samtidig "få én på opleveren". "Vi ønskede at designe et spændende sted, hvor eleverne kunne blive undervist og opnå nye erkendel- ser," fortæller han. Hans Coppen har brugt Rockpanel plader , Rockfon lofter og Rockwool isolering i hans design. | ![]() |
Faste farver, farver i forandring
Bygningens stueetage har murede ydervægge. Disse vægge er effektivt isolerende med brugen af Rockwool mineraluld. Specielt til denne bygning er der blandet 12 forskellige farver sten i henhold til Fibonacci-talfølgen, der optræder de mest uventede steder i naturen. Resultatet er, at farverne er i perfekt balance med dimensioner, der opfylder det gyldne snit.
Dette klassiske harmoniske forhold mellem højde og bredde symboliserer de harmoniske relationer mellem Roermonds forskellige nationaliteter. Nogle nationaliteter er repræsenteret ved blot én sten svarende til, at der i lokalområdet kun bor én elev af pågældende nationalitet.
![]() | En del af bygningen er forsynet med en første sal beklædt med grå Rockpanel Chameleon plader. Pladernes farve changerer fra grøn over grå til rosa afhængigt af betragtningsvinklen og sollyset. Bygningen afspejler på den måde grundlaget for livet, der på én gang udgøres af håndgribelige, uforanderlige ting og uhåndgribelige, foranderlige ting. Med hensyn til både materiale- og farvevalg symboliserer skolebygningen forbindelsen mellem den solide landjord og den konstant skiftende himmel. |
Skolen har en blå farve når de studerende går forbi konstruktion om morgen, som skifter farve til rød når de går hjem om eftermiddagen. Det er blevet et rigtigt samtaleemne – et samtaleemne som bliver godt akustisk absorberes gennem brug af Rockfon loftsystemer.
Rockpanel-farverne styrker tilhørsforholdetVisionen bag skolen er at knytte klasseværelserne sammen i klynger inden for skolen, så eleverne får en oplevelse af ro og trygge rammer. For hver to klasse- værelser er der et serviceområde med garderoberum, toiletter og opbevaringsrum. | ![]() |
En anden kultur, en anden synsvinkel, en anden farve
De changerende farver er med til at lære eleverne, at mennesker med forskellig baggrund sagtens kan se noget helt forskelligt, selvom det er den samme ting, de kigger på. Denne erkendelse rummer nøglen til tolerance og respekt for den enkeltes nationalitet og kulturelle baggrund og danner grundlag for en ægte fællesskabsfølelse, hvor alle inddrages og påskønnes .




