This site uses javascript, some functionality and content is not working if javascript is disabled

Rockpanel giver identitet til nyt energieffektivt kulturhus

Rockwool Group puster nyt liv i en træt bygning

Kulturhuset i Valhalsgade i København har fået en tiltrængt renovering. Bygningen er oprindeligt opført som administrations- og lagerbygning for glødepære- fabrikken Osram, men har siden midten af firserne fungeret som kulturhus for borgerne i Haraldsgade-kvarteret på Ydre Nørrebro i København.

Nu har en gennemgribende renovering, med bl.a. Rockpanel boards, Rockwool og Rockfon lofter forvandlet kulturhuset fra en slidt og utidssvarende industribygning til et moderne energieffektivt kulturhus, som stadig har tydelige referencer til fortiden som glødepærebygning.

Unik og energibesparende arkitektur

Renoveringen har givet Osramhuset et markant lavere energiforbrug. Indervægge og ydervægge er blevet efterisoleret med Rockwool produkter, vinduerne er skiftet til energiglas og nye tekniske installationer samt solpaneler har reduceret energiforbruget med ca. 60 procent. Men at efterisolere en bygning med en delvist fredet facade har været en udfordring, forklarer arkitekt og projektchef for Københavns Kommunes byfornyelsesindsats i Haraldsgade-kvarteret Birgitte Kortegaard:

”Den rå og tidstypiske facade har nogle meget karakteristiske sprossede vinduer i beton, som sammen med den store Osram-glaspære ved det oprindelige indgangsparti udgør bygningens arkitektoniske identitet og vartegn.”

Indvendigt er indervæggene blevet efterisoleret med Rockwool, mens samtlige lofter er blevet monteret med Rockfon lofter. Opsætningen af Rockfon loftselementerne tjener flere formål, bl.a. i forhold til brandsikkerhed, fugtresistens og akustik. Især akustikken er vigtig i det nyrenoverede Osramhus, fordi lokalerne skal huse både musik og dansearrangementer.

Changerende og lysgivende facade

Da vi stod overfor ændring af bagindgangen af bygningen vil blive den nye hovedindgang i en længere periode, var vi natur- ligvis nødt til at finde en mere formel arkitektonisk løsning. Vi valgte derfor at efterisolere facaden udvendigt med 30 cm Rockwool og beklæde det med Rockpanel Chameleon boards i perlemorsgrå og grøn. Det har været meget enkelt og ukompliceret at montere og det der før var en halv mur fremstår nu som en hel mur. Og så giver det et godt modspil til fabriksbygningens gamle betonelementer,” siger arkitekt Birgitte Kortegaard og fortsætter:

”Først og fremmest har vi fået isoleret den gamle uisolerede væg, så kulturhuset nu kan bruges hele året rundt, uden at aktiviteterne behøver at foregå med hue og handsker. Og det er det primære. Men set fra et arkitektonisk synspunkt, så er Rockwool beklædt med Rockpanel mere end isolering, idet Rockpanel giver en unik mulighed for at lege med lys, form og farve.”

Den changerende overflade giver liv til facaden, som skifter farve afhængigt af lysets retning, og hvilken vinkel man ser panelerne fra. Endvidere er panelerne graffitiafvisende, hvilket er en fordel for en bygning på det graffitiplagede Ydre Nørrebro.

Fra baggård til indgangsparti

Facaden bagtil vil de næste syv år være Osramhusets primære indgangsparti og derfor har det været vigtigt at finde en facadeløsning, som arkitektonisk set både er præsentabel og identitetsskabende og skaber en kontrast til den uberørte og bevaringsværdige del af huset.

Mødet mellem nyt og gammelt er dog blevet blødt op ved, at facadepanelerne er blevet fræset med et møn- ster, som svarer til det møn ster, som de sprossede betonvinduer danner på bygningens bevaringsvær- dige forside. Mønsteret i panelerne skaber sammen- hæng mellem bygningens historiske facade og den nye facade ud mod baggården og giver dermed huset en fælles identitet, uanset hvilken side man møder huset fra. Arkitekt Birgitte Kortegaard fremhæver derfor også Rockpanels mange fleksible muligheder:

”På mange måder minder panelerne om LEGO, fordi de på samme vis som de velkendte klodser, fås i et væld af farver og former, som giver mulighed for at opnå et bestemt arkitektonisk udtryk.”

Rockpanel Referenzprojekter

Rockwool B.V.
Rockpanel Group

Hovedgaden 501
2640 Hedehusene
Tel.: +45 46 56 22 11
Fax: +45 46 56 22 87
KontaktformularRockpanel Forhandlere
 

Twitter


LinkedIn


Facebook

Print Share