Livet er trygt og godt i pensionistlandsbyen ExtraCare Longbridge i Birmingham

ExtraCare Longbridge i Birmingham (Storbritannien) er i dag hjem for over 300 pensionister. Landsbyen er designet med det formål at anspore til og fremme en selvhjulpen og indholdsrig hverdag for beboerne. Den byder på økonomisk overkommelige og fleksible boliger med alt, hvad beboerne måtte have brug for af faciliteter, både i dag og i fremtiden.

ExtraCare Longbridge – en moderne pensionistlandsby i Birmingham

Landsbyen består af 260 to- og treværelses lejligheder, heraf 132 andelslejligheder, 76 ejerlejligheder og 52 billige lejeboliger. Hver lejlighed har egen entre, dagligstue, et eller to værelser samt køkken og bad. Omtrent en tredjedel af beboerne modtager en form for pleje, og heraf er nogle visiteret til særlig krævende pleje, f.eks. som følge af demens.

Landsbykonceptet

ExtraCare Longbridge er beliggende mellem et ældre etableret boligbyggeri og et boligbyggeri til småbørnsfamilier. Her har landsbykonceptet stor betydning – et sted, hvor man kan mødes, danne venskaber, socialisere og lære nye færdigheder. Byggeriet omfatter et stort udvalg af fællesfaciliteter, f.eks. et fælleshus, en bar og bistro, et træningscenter, et computerrum, en frisør- og skønhedssalon og en butik. Beboerne kan deltage i 50 forskellige aktiviteter, herunder korsang, IT, kørestolsaerobics og havearbejde.

Rockpanel-facadebeklædning til et moderne plejecenter

Wendy Griffin, direktør for arkitektfirmaet bag projektet, Nicol Thomas: "Vi har tidligere anvendt Rockpanel til en række projekter, så vi var ikke i tvivl om, at det ville være et godt match til ExtraCare Longbridge. Det var en omkostningseffektiv metode til at opnå en facade i et moderne design."

Arkitektoniske detaljer som forskudte bygningselementer og udhæng skaber overdækkede udendørsområder. Facader, udhæng og stern samt specialdesignede vinduesdetaljer og altanafskærmninger er beklædt med Rockpanel. Wendy Griffin: "Kombinationen af Rockpanel Woods med tegl og puds repræsenterer mødet mellem det gamle og det nye – et symbol på fornyelsen af hele Longbridge-området. Dertil kommer materialets dokumenterede tekniske egenskaber, som bl.a. omfatter brandmodstandsevne, holdbarhed og lav vedligeholdelse, som alle sammen udgjorde vigtige elementer i den stillede opgave."

Facadebeklædning med autentisk trælook

De anvendte produkter er Rockpanel Woods A2 (FS-Xtra) i Carbon Oak og Alder samt Colours Durable RAL 7004. Ifølge Nicol Thomas er brugen af disse farver og strukturer med til at samle designet, og det skaber samtidig dybde og variation i udtrykket: "Brugen af de forskellige materialer er med til at reducere bygningens overordnede visuelle masse og tilfører skala, variation, balance og rytme."

rockpanel