Kunst i hjertet af campus på Sheffield Hallam University

Rockpanel-facadebeklædning udgør lærredet for en spektakulær treetagers specialudfræsningsopgave på en ny bygning med navnet "Heart of the Campus" på Sheffield Hallam University i England. Bygningen rummer over 7.400 m2 lokaler til undervisning, studiearbejde og fællesarealer og er central for universitetets målsætning om at stille faciliteter og undervisningslokaler af højeste kvalitet til rådighed for de 35.000 studerende.

CNC-fræsede facadeplader

Kunstværket af Christopher Tipping er udfræset direkte i Rockpanel-overfladen. Inspirationen til værket er byens lange tradition for fremstilling af bestik og sølvtøj.

Udfræsningen i facadepladerne, som er valgt i farverne Umbra Grey og Stone Grey, blev udført af specialistvirksomheden The Cutting Room, hvorved basismaterialet af sammenpresset stenfibre blev eksponeret i 2 mm's dybde. Basismaterialets farve har i dag ændret sig fra en bleg gulgrøn til varm mørkebrun, som smukt fremhæver det elegante kunstværk.

Rockpanel Colours som klimaskærm

De lagdelte motiver er et tema, som går igen i både i vinduerne og facaden. Illustrationerne blev allerede i den indledende planlægningsfase integreret i bygningens vestlige facade, og til formålet krævede HLM Architects en vandafvisende facade, som ville kunne understøtte og fremhæve motivet og samtidig udgøre en holdbar overflade. Det førte til valget af Rockpanel Colours. Michael Spencer og Gemma Wilson fra HLM forklarer:

 "Det var første gang, vi i Sheffield-afdelingen arbejdede med Rockpanel-facadebeklædning, og vi konstaterede, at Rockpanel-pladerne gav os både den kvalitetsfinish og fleksibilitet, som vi krævede. Produktet hverken udvider sig eller trækker sig sammen som følge af atmosfæriske forhold og angribes ikke af fugt, så det krævede ingen specialbehandling – heller ikke selv om basismaterialet blev eksponeret ved fræsearbejdet. Gennem valget af Rockpanel kombineret med secret-fix-systemet kunne vi bevare den glatte og skarpe facade, som var en betingelse for det udfræsede motiv."

Bæredygtige facadematerialer

Alle Rockpanel-facader fremstilles af bæredygtig basalt, hvilket giver plader, der er både lette og særdeles robuste – så besøgende vil kunne glædes over designet af "Heart of the Campus" i mange år fremover, takket være de valgte produkters holdbarhed og dimensionsstabilitet.

Facadeplader, der er nemme at håndtere

Liam Hughes, direktør for Stone Systems, var også begejstret for facadepladerne: "Det var meget nemt at arbejde med Rockpanel-facaderne. Fordi de er så lette, var det intet problem at håndtere og løfte dem – og kombineret med montagesystemets fleksibilitet betød det, at vi blev færdige med installationen tidligere end planlagt, hvilket var med til at holde omkostningerne nede. Pladernes styrke betød også, at de var nemme at tilpasse på byggepladsen, når der var ændringer i de påkrævede tolerancer."

rockpanel