Træer som inspirationskilde til en ny skole

Hvordan giver man en skoletilbygning med fire klasselokaler, et nyt bibliotek, en udendørs teaterscene og et centralt møde- og undervisningsrum en udstråling der i alle henseender er i pagt med tidsånden? I området Maasniel i den hollandske kommune Roermond voksede et projekt op inspireret af træets naturlige egenskaber. Rockpanel var involveret i projektet.

Undervisning og samliv i en ny verden

Arkitektfirmaet Coppen valgte at lade sig inspirere af træets symbolisme og forsøgte på den måde at opfylde behovet for nye anvendelsesmuligheder og undervisningsmetoder for en eksisterende traditionelt indrettet skole.

“Undervisning drejer sig ikke længere om at videregive fakta til eleverne,” fortæller arkitekt Hans Coppen. “Det handler om at dele ideer og fremme entusiasmen for en ny verden – ikke den verden, som vi hidtil er bekendt med”. Han opfatter først og fremmest træet som et samlingssted, hvor mennesker mødes og ideer udveksles og deles. “Det nye centrale område i bygningen er et smukt eksempel på dette. Det fungerer som et træ der rækker ud og forbinder omgivelserne.”

Funklende farver og et naturligt design bringer bygningen til live

Nytænkning og innovation kræver at der tages nye intelligente valg. Arkitektfirmaet Coppen tog udfordringen op og valgte at formgive deres ideer med Rockpanel Woods og Rockpanel Brilliant facadeplader. De små træhytter udført i Rockpanel Woods giver børnene mulighed for at falde til ro og slappe af efter de udmattende gruppeaktiviteter. De nye klasselokaler beklædt med Rockpanel Brilliant, giver de grønne omgivelser et ekstra pift, når solen kaster sine stråler over bygningen.

Pladerne er tilpasset bygningen og adskiller sig ved et bredt farvespektrum med orange, beige og forskellige grønne nuancer inspireret af farverne fra de omgivende træer. Overlapningerne ved vindueskanterne virker beskyttende for skolens yngste børn. Beskyttelse er også et vigtigt aspekt på andre områder: Rockpanel facadeplader er naturligt brandsikre, bæredygtige og vedligeholdelsesvenlige. Vigtige og nyttige egenskaber i skolemiljøer som i Maasniel.

rockpanel