I den hollandske by Tiel er der bygget et nyt rehabiliteringscenter. Med sine iøjnefaldende ovale facader af glas, tegl og Rockpanel Woods facadeplader i tre farver sætter den nye bygning med navnet "Markant" et unikt præg på sine omgivelser.
I den hollandske by Tiel er der bygget et nyt rehabiliteringscenter. Med sine iøjnefaldende ovale facader af glas, tegl og Rockpanel Woods facadeplader i tre farver sætter den nye bygning med navnet "Markant" et unikt præg på sine omgivelser.
Fremtidssikret design
Det nye rehabiliteringscenter er tegnet af firmaet Grunstra Architecten. Gerrit van der Steege, bestyrelsesmedlem og byggeleder, fortæller: "Markant består af tre etager med 51 etværelseslejligheder på ca. 30 kvadratmeter, alle med eget toilet og bad. Bygningen rummer desuden et multifunktionelt rum til behandling og terapi."
Genanvendelige byggematerialer
Dennis Kooyman, der er planlægger hos entreprenørfirmaet P. van Leeuwen, var med i projektet fra begyndelsen. Han forklarer, at en af de afgørende faktorer for valget af Rockpanel var facadepladernes bæredygtige karakter. "Bæredygtighed spillede en stor rolle i dette projekt. Takket være god isolering og brugen af solceller var det ikke nødvendigt at etablere en gasforsyning. Derudover er bygningen konstrueret på en meget fleksibel måde, som gør det nemt at tilpasse den til andre anvendelsesformål i plejesektoren. Og så er det en god bonus, at vi kunne bruge materialer, der også er virkelig bæredygtige, som f.eks. Rockpanel facadebeklædning. Disse naturlige facadeplader kan genanvendes, hvis man en dag ønsker at ændre bygningen."
Vedligeholdelsesvenlig og brandsikker
Rockpanel produkternes lave vedligeholdelse falder i god jord hos Arkitekt Gerrit van der Steege: "Takket være en vandbaseret belægning i høj kvalitet bevarer pladerne deres flotte udseende i mange år, uden at man behøver bruge en masse tid på vedligeholdelse. Det er tilstrækkeligt at rengøre dem en gang om året med et almindeligt rengøringsmiddel. Det er med til at holde driftsomkostningerne nede, hvilket selvfølgelig er ekstra vigtigt i plejesektoren."
Van der Steege tilføjer: "Noget andet, der er meget relevant for bygninger i plejesektoren, er brandsikkerhed. Bygninger som dette rehabiliteringscenter er højrisikobygninger, hvor en brand kan have katastrofale følger. Derfor fokuserede vi også på brandsikkerhed, da vi valgte facadematerialer."
Nemt at arbejde med
Det, at Rockpanel Woods pladerne er så nemme at arbejde med, spillede også en rolle ved materialevalget. Kooyman: "Det, der gør dette projekt til noget særligt, er, at vi ikke har anvendt store facadeelementer, som ellers er sædvanligt ved denne form for byggeri, men i stedet smalle planker. For at give det indtryk, at bygningen faktisk er helt rund, er underkonstruktionen segmenteret. Rockpanel Woods kan bearbejdes med almindeligt værktøj, og man kan tilføje detaljeringer ude på selve byggepladsen, hvis man har brug for det."
Tre varianter af Rockpanel Woods
Arkitekt Van der Steege: "Vi har bevidst valgt tre nuancer af Rockpanel Woods Oak, som er monteret i forskellige mønstre. Det giver bygningen et mere dynamisk udtryk, end hvis vi kun havde brugt én farve."
*Bemærk venligst, at vi løbende opdaterer vores sortiment for at imødekomme markedets behov, og at det derfor er muligt, at nogle designs i dette referenceprojekt ikke længere er tilgængelige. Du er velkommen til at kontakte os for yderligere information.
We manufacture board material mostly used in ventilated constructions, for facade cladding, roof detailing, soffits and fascias.