Den klassificeringsmetode, Rockpanel anvender til måling af facadepladernes farveægthed, er ISO 105 A02. Ved hjælp af en gråskala bedømmes farveændringer på et antal vareprøver. Skalaen går fra 1 (betydelig ændring – den dårligste rating) til 5 (ingen ændring – den bedste rating).
Men hvordan foregår denne test? Vores mål er naturligvis at levere topkvalitet, som holder i mange årtier – men så mange år kan vi jo ikke vente på at få testresultater fra det virkelige liv. Derfor anvender vi resultater fra en forvitringstest på henholdsvis 3000 og 5000 timer. Denne test viser forvitringen på en lodret, sydvendt facade.
Til dette formål bliver små prøver på vores facadeplader testet i udstyr, der imiterer forvitring. Ved hjælp af meget stærke Xenon-lamper simulerer vi en intens, konstant UV-stråling. Herefter testes prøvernes farveændring efter henholdsvis 3000 og 5000 timer ved hjælp af et måleapparat, der sikrer de mest objektive og nøjagtige målinger.
Mange andre producenter af facadebeklædningsplader oplyser kun resultater af farveægthedstest efter 3000 timer, så det er vigtigt at se på brugsperioden, når man sammenligner testresultater.